High tea og jordbærminder

High tea og jordbærminder

Der kommer et tidspunkt i enhver kvindes liv, hvor hun må gøre op med sig selv, hvad der egentlig skal ske med de cirka 5-600 tallerkener og fade, hun gennem årene har samlet og stablet op i værksted, garage og udhus i den overbevisning, at hun jo skal have ‘et par’ tallerkener i reserve, hvis de hundredevis af tallerkener og fade, hun har stablet i køkkenskabene går i stykker.

 

 

Det tidspunkt i mit liv nåede jeg til, da jeg ikke kunne presse så meget som én flad tallerken mere ind på matriklen, uden det ville risikere at gå ud over familiens sikkerhed og mentale sundhed.

 

Jeg har et forhold til mine tallerkener og fade. Der knytter sig historier og oplevelser til dem alle. Jeg kan huske, hvor jeg har købt dem, hvem, der var med, da jeg købte dem, hvilket humør, jeg var i, hvad de kostede, på hvilken årstid og om solen skinnede eller det øsregnede, den dag jeg ‘adopterede dem’. Uanset om det var en Royal Copenhagen-tallerken eller noget ukendt engelsk fajance.

 

IMG_1993

 

Derfor var det også sin pædagogiske sag for min tålmodige kæreste at overbevise mig om det fornuftige i at finde et værdigt liv til alle de fine gamle tallerkener, i stedet for at lade dem stå der i stabler og bare stå. Men jeg kunne jo godt se, at manden havde ret. Og kunne også godt se, at ligegyldigt hvor mange af husets tallerkener, der røg på gulvet, ville vi ALDRIG få brug for alle ‘reservetallerkenerne’.

 

Vi lagde hovederne i blød og fandt ud af, at den bedste måde at bringe tallerkenerne til live igen var at lave high tea opsatser af dem, så kunne de få en prægtig æresplads midt på kagebordet.

 

Så lavede vi én til fredagsslik, og en stor én, der erstattede frugtfadet, og en lille til hvidløg, cherrytomater og chili, der kunne stå i køkkenet, hvor der også blev lavet én til opvaskebørsten, karkluden og sæben.

 

Der skulle selvfølgelig også stå én i badeværelset til cremer, hårdutter og make up og én i gangen til nøgler, solbriller, småmønter og rod. Nå ja, vi lavede også én til sushi og tapas. Og forærede en byge væk som værtindegaver med alskens gode sager og blomster på.

 

Da jeg oplevede, at folk blev vildt glade for deres vintageopsatser, gjorde det ikke så ondt at tage afsked med tallerkenerne. Og den gode følelse blev ved, da vi begyndte at sælge opsatserne til ‘fremmede mennesker’.

 

Det viste sig nemlig – og det anede vi ikke – at de fleste faktisk har et forhold til ‘tallerkenerne i deres liv’. Vi har haft de skønneste ‘tallerkensnakke’ med vores kunder.

 

Det er fantastisk at lytte med, når to fine ældre damer stopper op, peger på en opsats og begejstret udbryder:”Næh, kan du huske…!”, og de så fortæller, at de er henholdsvis 84 og 86 år og får de dejligste minder fra de som små piger holdt sommerferie hos deres bedstemor på landet, hvor de spiste jordbær med fløde af de ‘samme’ tallerkener, som nu er blevet til en fin opsats sådan cirka 80 år senere.

 

Sådanne snakke har vi haft mange af, for af én eller anden grund knytter der sig ofte glade jordbærminder til de fine gamle tallerkener.

 

Det sjoveste ved at designe vintage opsatser er, at der er uendelige muligheder for at gøre dem helt unikke. Der findes simpelthen så mange forskellige stel, at det er nemmere at vinde i Eurojackpot, end at udtømme mulighederne for at skabe unikke vintage opsatser.

 

I Hviids Verden forsøger vi at have så mange forskellige og unikke opsatser at vælge imellem som muligt. Det betyder, at vi ofte kun laver et eksemplar af den opsats, du ser på produktsiden.

 

Hvis du forelsker dig i en opsats, og ikke når først til mølle, skal du dog ikke give op. Lad os det vide, så kan vi måske lave én magen til, hvis vi har tallerkenerne i huset, eller vi kan lave én, der ligner.

 

Alle vores tallerkener er garanteret uden skår og revner. Men da de jo er brugte og de fleste endog meget gamle, kan der forekomme aldersrelateret slid, mærker, krakeleringer eller andre tegn på, at tallerkenerne har haft et tidligere liv, hvilket vi finder vildt charmerende.

 

Borehuller kan indimellem se ud som om de ikke er boret lige i midten, selvom de er det. Dette skyldes, at mønsteret på de gamle tallerkener ikke altid sidder lige i midten, fordi de er ofte er hånddekorerede og maleren måske har haft en ‘skæv’ dag. Og det er da også vildt charmerende, synes vi.

 

Du er velkommen til at komme med dine egne tallerkner og vælge blandt vores ‘håndtag’, så borer vi hullerne for dig og monterer din egen personlige opsats. Og har du gamle tallerkener til overs, som du ikke selv kan bruge, må du meget gerne give os et praj, for så kan det være, at vi gerne vil købe dem af dig.

 

For det aller sjoveste ved at lave og sælge vintageopsatser er, at det nu ’tilladt’at købe tallerkener, uden at skulle opfinde lamme undskyldninger for at gøre det. For nu køber jeg ikke kun til mig selv. Nu får tallerkenerne nyt liv og bliver sendt videre, så de kan vække smil og varme jordbærminder hos andre. Det er en god følelse.